Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/smol.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5753
Hvem er jeg - Moldrup Consult

Kort om mig

Jeg hedder Søren Moldrup og har oprettet konsulentfirmaet som en enkeltmandsvirksomhed, fordi jeg oplever en stigende efterspørgsel efter mine kommunikative færdigheder. Jeg har i mange år været hhv. leder og konsulent i den offentlige sektor, her har jeg arbejdet med lederudvikling, medarbejderudvikling og organisationsudvikling. Siden 2018 er jeg blevet fuldtids konsulent i egen virksomhed.

Min baggrund

  • Har været leder på forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner i over 30 år
  • Har undervist voksne i organisation, ledelse, coaching m.m. i over 25 år
  • Underviser i alle fag på akademilederuddannelsen
  • Er censor ved diplomlederuddannelsen
  • Læreruddannet
  • HD i organisation
  • Master i offentlig ledelse (MPM)
  • Uddannet som proceskonsulent hos Attractor
  • Certificeret professionel coach
  • Certificeret i Garudas profil-testværktøjer
  • Certificeret i People Test Logik fra People Test Systems

Jeg har et netværk med andre mindre konsulentfirmaer, sådan at vi sammen kan løse større opgaver. I stedet for det store konsulentfirma, der billedligt er at sammenligne med en supertanker, så er vi de små slæbebåde, der tilsammen har samme styrke men en meget større fleksibilitet og forandringsparathed!

Min tilgang

Min tilgang er systemisk tænkning og den anerkendende/værdsættende metode. Det hele handler om kommunikation, der er mit altafgørende værktøj.

Systemisk tænkning antager, at det er gennem sproget, at vi skaber vores virkelighed – og at verden derfor er en social konstruktion. Vi ser alle verden gennem vore egne briller. Og set ud fra vort eget perspektiv handler vi alle i en god mening. Der findes ikke én men mange sandheder om verden. Ting kan ikke forklares ud fra enkle årsags-virknings-sammenhænge, men indgår i komplekse sammenhænge med mange mulige forklaringer. Opgaven er derfor at skabe en fælles virkelighedsopfattelse. Det gør jeg ved at være under-søgende på den gode mening. Ved at skabe refleksion. Og ved at se på, hvordan relationer kan være med til at fastholde og udvikle både negative og positive mønstre.

Mine metoder

Anerkendende metode bygger bl.a. på Peter Langs citat: Bag ethvert problem gemmer sig en frusteret drøm. Det vi vælger at fokusere på, bliver vores virkelighed. Når vi taler om problemer, bliver vi eksperter på problemer. Men i enhver organisation er der altid noget, som fungerer. Så hvis vi i stedet taler om det, der går godt og om det vi ønsker og drømmer om, så bliver vi gode til at skabe en bedre fremtid. Der er et fantastisk potentiale i at fokusere på det, vi ønsker. Min opgave er at frigøre denne energi og facilitere en udviklings-proces, som sørger for, at drømme og visioner bliver til
virkelighed.